Teknologi & kompetence

Elektronisk bremsesystem

Elektronisk bremsesystem

Et system – tredobbelt sikkerhed: Det elektroniske bremsesystem EBS omfatter komponenterne antiblokeringssystem ABS og ASR.

Antiblokeringssystem (ABS)

  • ABS registrerer via sensorer hvert hjuls omdrejningstal under bremseprocessen og regulerer bremsetrykket individuelt på hvert hjul.
  • En blokering af hjulet forhindres.

Selv ved katastrofebremsning på glat kørebane forbliver køretøjet retningsstabilt og styrbart.

Regulering af hjulspin ved acceleration (ASR)

  • ASR forhindrer drivhjulene i at spinne ved igangsætning eller acceleration.
  • Et hjulspin registreres af EBS-styreenheden ved hjælp af hjulhastighedssensorerne.
  • Ved regulering af hjulspin kan EBS kombinere ASR-motorreguleringen og ASR-bremseregulering med hinanden.
  • Til ASR-motorreguleringen sender EBS-styreenheden et signal via kørecomputeren FFR til motorstyreenheden EDC. Hvis begge hjul på drivakslen spinner, reduceres motorens drejningsmoment og dermed hjulspin ved acceleration.
  • Til ASR-bremsereguleringen benytter EBS-styreenheden de samme hjulhastighedssensorer som til ABS, som dog kun virker på drivhjulene. Hvis kun et hjul på drivakslen spinner, nedsættes hjulspin ved acceleration ved at bremse det spinnende hjul, og differentialet leder det resterende drivmoment videre til det andet hjul med vejgreb.

Fordele

  • Bremsning med fysisk maksimalt mulig bremsekraft på korteste reaktionstid og derved forkortelse af bremselængden, også når pedalen ikke er trådt helt ned
  • Kontrolleret bremsning med høj kørestabilitet og manøvrerbarhed, også ved nødbremsning, og dermed højeste bremsesikkerhed også på kørebaner med varierende vejgreb
  • Skånsom kørsel for dækkene, da dækslitagen fordeles jævnt over omkredsen.
  • Bedre traktion på glat underlag som f.eks. is, sne, ral eller våd brostensbelægning
  • Større køresikkerhed: Ingen udsving af bagenden ved pludseligt traktionstab
  • Hjulspin med stor dækslitage forhindres.