DIE BAYERN ON TOUR I SPILLERBUSSEN

De professionelle fodboldspillere fra FC Bayern München kører MAN. MAN Bus Modification Center i Plauen har bygget en eksklusiv MAN Lion's Coach til traditionsklubben, som fragter spillerne til og fra stadion.

FC Bayern Münchens MAN spillerbus foran Allianz Arena.
FC Bayern München

FC Bayern München

Køretøj: MAN Lion's Coach
Anvendelsesformål: Spillerbus
Klargøring: oktober 2018

Et stærkt team: Siden november 2018 er spillerne fra FC Bayern blevet fragtet til og fra stadion i en MAN Lion's Coach L – med 500 hk og teknologi i topklassen. Premium-bussen fra MAN Bus Modification Center i Plauen spiller med på allerhøjeste niveau, når det drejer sig som specialbyggede busser.

Skræddersyet design og eksklusivt ekstraudstyr gør FCB Lion's Coach til det perfekte match for spillerne og den særlige aura, der omgiver et topteam. Det kendte FCB-logo pryder bagenden over den røde lakering og ses også som signaturelement på hvert enkelt sæde.

De ergonomiske lædersæder med fleksible nakkestøtter giver spillerne mulighed for at finde den perfekte siddekomfort. Fire højdeindstillelige borde danner rammen om holdmøder og private samtaler.

Køkkenet i bussens bagende er en del af det omfattende ekstraudstyr: Med mikrobølgeovn, dampovn, tre køleskabe, håndvask og god plads til tilberedning af maden er der altid sørget bedst muligt for spillerne.

Hjælpesystemer som seks omgivelseskameraer, avanceret nødbremsesystem, vognbaneassistent (Lane Guard System), elektronisk stabilitetsprogram ESP, regn- og lyssensor, opmærksomhedsassistent MAN AttentionGuard og afstandsstyret fartpilot (Adaptive Cruise Control) er med til at sikre, at køreegenskaberne ligeledes er i topklasse.

Køredynamikken i Lion's Coach er lige så imponerende som passagerernes bedrifter: Den automatiserede 12-trins gearkasse "MAN TipMatic" med integreret retarder er garant for rolig og støjsvag kørsel. Igangsætningshjælpen "MAN Easy Start" sikrer suveræn komfort ved igangsætning på skrånende terræn.

Ingeniørerne hos MAN har konfigureret det indbyggede satellit-tv, medieservere, fem skærme, et lydanlæg med ekstra højttalere, subwoofere og HDMI-indgang samt premium-WLAN med 4G-modtagelse og USB-stikdåse til at sikre stabile forbindelser, så underholdingen er på plads – for der er jo altid noget at fejre.

Ergonomiske lædersæder med fleksible nattestøtter med FC Bayern-logo. Det indbyggede køkken bagest i FC Bayern-spillerbussen. FCB-logobeamer på forreste og bageste busdør.