Nye teknologiske muligheder – Den nye MAN Lion's City
Udviklet i fællesskab med kunderne.
Den nye generation af MAN Lion's City er en helt nyudviklet bybus, der tager de gode gener fra de tidligere MAN-busser med sig ud i byens gader. Udviklingen af den helt nye førerarbejdsplads er foregået i tæt samarbejde med vores kunder.
Udviklingsarbejde hos MAN.
Vi tager os god tid til at udvikle nye løsninger, så vi også fremadrettet kan tilbyde køretøjer i den kendte MAN-kvalitet.
Den nye MAN Lion's City er produktet af syv års udviklingsarbejde. Det lyder af lang tid, men det er nødvendigt for at udvikle den perfekte bybus. Vi har formået at sætte en række nye milepæle under udviklingsarbejdet.
18 prototyper, fem modeller i permanent drift, otte feltforsøgskøretøjer og 20 launch-køretøjer er blevet bygget i løbet af udviklingsprocessen. Alt sammen med det formål, at kunne levere den velkendte og gennemprøvede MAN-kvalitet og årelang køreglæde til dig.
Årelang erfaring, der betaler sig
MAN har bygget bybusser i mange år, og vores omfattende erfaring og knowhow gør det muligt for os at tilbyde innovative løsninger og topkvalitet. Et godt eksempel fra den nye MAN Lion's City er modulkonceptet og de mange forskellige modeller. Vi har det helt rigtige koncept og den tilhørende køretøjskonfiguration klar til alle anvendelser og enhver opgave.
1mio. testcyklusser
Jo mere viden, jo bedre resultat
Den nye Lion's City anvender et helt nyudviklet dørsystem fra MAN. En række forskellige test, f.eks. temperaturniveautest eller korrosionstest af de enkelte komponenter samt praktiske driftstest i Spanien, Sverige og Østrig, har givet os vigtige indblikke og bedre forståelse, som vi har kunnet tage med i udviklingsarbejdet.
MAN EfficientHybrid (start-stop-automatik)
Bedre økonomi og mere miljø i linjetrafikken: Med ekstraudstyret MAN EfficientHybrid er din MAN Lion's City kørt i stilling til at levere besparelser på hele tre fronter takket være det intelligente energistyringskoncept – mindre brændstof, mindre emission og mindre støj.
MAN EfficientHybrid er et intelligent energistyringskoncept til din MAN Lion's City. Systemets hovedkomponent er en robust og slitagefri elmotor, der indbygges i drivlinen mellem motoren og gearkassen og dér fungerer som krumtapaksel-starter-generator. Takket være denne generator, en UltraCap-energibeholder på køretøjets tag og en intelligent styring bliver køretøjets energieffektivitet øget markant. Og ikke nok med det: MAN-bybusser med EfficientHybrid er officielt godkendt som hybridbusser.
Genvinding af bremseenergi
Med EfficientHybrid kan du bremse dig til besparelser i MAN Lion's City. Krumtapaksel-starter-generatoren konverterer nemlig den genvundne bremseenergi til strøm.
Stop helt uden at forurene eller støje
Stop-start-funktionen standser automatisk dieselmotoren i MAN Lion's City, når du standser ved et stoppested eller holder for rødt lys, og det gør det muligt for passagererne at opleve en af hybridteknologiens fordele helt tæt på. Brændstofforbruget og dermed udledningen af udstødning og driftsstøjen fra motoren bortfalder helt. Det intelligente energistyringskoncept anvender den gratis energi, der er lagret i UltraCap-modulet, til at forsyne køretøjets elsystem med strøm.
Brændstof- og emissionsoptimeret kørsel
Den lagrede strøm bliver også anvendt under kørslen, så dieselmotoren skal generere mindre energi. Det er med til at sænke både brændstofforbruget og mængden af emission.
Holdbart, vedligeholdelsesfrit system
Vores MAN EfficientHybrid-teknologi er robust og dimensioneret til at være helt vedligeholdelsesfri: Krumtapaksel-starter-generatoren er både børsteløs og uden mekaniske indgreb. UltraCap-energibeholderen har en ekstremt lang levetid. Op til 2,6 mio. stop-start-cyklusser er ikke noget problem for MAN Lion's City med EfficientHybrid.
Systemkomponenter og funktionsprincip
Krumtapaksel-starter-generatoren Krumtapaksel-starter-generatoren er monteret på motorens svinghjulshus og varetager to funktioner i MAN EfficientHybrid-systemet: Når køretøjet ruller i påløb eller bremser, fungerer den som generator: Den omdanner den mekaniske energi til at generere strøm (genvinding eller rekuperation). Ved igangsætning fungerer krumtapaksel-starter-generatoren derimod som en elektrisk startmotor: Den konverterer den genvundne strøm tilbage til bevægelsesenergi.
UltraCap-energibeholderen 48 volt UltraCap-energibeholderen er opbygget med flere enkeltceller med højtydende kondensatorer. I modsætning til traditionelle batterier bliver den elektriske energi her lagret rent elektrostatisk og dermed uden kemiske processer. Kondensatorerne kan optage og frigive store mængder strøm meget hurtigt. Samtidigt er de både lettere og mere kompakte end traditionelle batterier.
Det intelligente energistyringskoncept MAN EfficientHybrid-teknologien bruger den akkumulerede energi på en sådan måde, at køretøjet opnår det maksimale potentiale for besparelser af både brændstofforbrug og forurenende emission. Energistyringens indlæringsfunktion prioriterer automatisk, hvornår der skal bruges energi: Der gives altid højeste prioritet til at strømforsyne køretøjets elsystem, når det holder stille. Hvis der er en tilstrækkelig mængde energi lagret i UltraCap-modulet, forsyner systemet også køretøjets elsystem med strøm under kørslen og understøtter dieselmotoren med elektrisk motorkraft.
MAN Lion's City med EfficientHybrid på farten
Når køretøjet bremser ned for at holde for rødt lys eller for at standse ved et stoppested, konverterer krumtapaksel-starter-generatoren bremseenergien til strøm, som lagres sikkert i UltraCap-modulets højtydende kondensatorer (1).
Når køretøjet holder stille, standser MAN EfficientHybrid-systemet forbrændingsmotoren(2). Samtidig sørger UltraCap-lagringssystemet for at forsyne køretøjets elsystem med strøm. Alle funktioner såsom at åbne og lukke dørene, kabinebelysning eller ventilation drives nu med strøm fra energibeholderen.
Når køretøjet igen startes, bruger krumtapaksel-starter-generatoren energien fra UltraCap-kondensatorerne til at starte forbrændingsmotoren.
Hvis der er nok lagret energi i UltraCap-modulet, forsyner EfficientHybrid-systemet også køretøjets elsystem med strøm under kørslen (3). Krumtapaksel-starter-generatoren kan også anvende overskydende energi fra energibeholderen til at aflaste forbrændingsmotoren ved at fungere som hjælpemotor i en hybridkonfiguration.
MAN EfficientHybrid-systemet – tekniske data
Lagerkapacitet i UltraCap-energibeholderen
40 Wh
Krumtapaksel-starter-generator (KSG) eller integreret starter-generator (ISG)
3-faset reluktansmaskine
Køling
Luftkølet
Maks. ydelse
12 kW
Maks. drejningsmoment
220 Nm
Mervægt
170 kg
Godkendt som hybridkøretøj
Ja
Stop-start-funktion
Ja
Strømforsyning af køretøjets elsystem
Ja
Hjælpefunktion til forbrændingsmotor
Ja
MAN M-PULSE: Bæredygtig mobilitet og effektive transportløsninger
Med innovations-mottoet M-PULSE sender MAN visionære impulser og viser vejen til fremtidens transportverden. Fokus er på bæredygtig mobilitet, en udledningsfri fremtid samt forskning i og effektiv implementering af effektive og økonomiske transportløsninger.